Scenen er din
Nu har du mulighed for at engagere eller underholde hele universitetet ved at indtage scenen med din forskning, studie, forening eller projekt.
Få hele KU som publikum
Du kommer til at optræde for:
- Ansatte (både forskere og administration)
- Studerende
- Ph.d.-studerende
Tænk gerne i indhold som går på tværs af målgrupperne. Vi forsøger at lave et ”spor” igennem programmet, som er spændende for ikke-dansktalende ansatte og studerende, så aktiviteter på engelsk er meget velkomne.
Formater vi anbefaler
Vi anbefaler aktiviteter som:
- i højest muligt omfang inddrager publikum, som fx debat, quiz eller konkurrence
- Varer max 45 minutter
- Højst kræver 10 personer på scenen samtidigt – ellers skal der findes en løsning udenfor et telt
Der foregår mange ting samtidigt på festivalen, så festivaldeltagerne går rundt mellem telte og scener. De deltager derfor ikke altid i aktiviteter ”fra start til slut”.
Succesrige formater har tidligere været:
- Quiz/Kahoot
- Slam-formater (Science Slam og PseudoScienceSlam)
- Korte oplægsformater med spørgsmål fra publikum
- Korte challenges; (Løs en opgave, vind en præmie)
- Prisuddelinger
- Fysik/kemi-show etc.
- Konkurrencer og Tombola
- Vi er meget interesserede i at afprøve nye formater. Festivalen er desuden en mulighed for at teste planlagte aktiviteter på Folkemødet, Bloom etc.
Festivalen understøtter KU-fællesskab
KU Festivalens formål er at samle hele KU og understøtte fællesskabet på tværs af studerende og medarbejdere og på tværs af fakulteter/campusområder.
Det lykkes f.eks. når de mange revyer mødes og koordinerer optræden i månederne op til festivalen. Samtidig tilbyder festivalen inspiration til at engagere sig i KU-livet, f.eks. ved at gøre opmærksom på foreninger man kan engagere sig i.
Tidsrum
I udgangspunktet foregår eftermiddagsprogrammet mellem kl. 14-18.
I særlige tilfælde kan aktiviteter f.eks. på selve pladsen godt foregå senere. Kontakt program@kufestival.dk for en nærmere dialog.
Scene og udstyr
Alle scener har:
- En lav scene
- Højttalersystem, mikrofoner og lydtekniker/assistent
- TV-skærm cirka 90 tommer
- Bænke og/eller borde
Øvrige ønskede elementer skal koordineres i god tid.
Begrænsninger:
- Aktiviteter kan ikke være baseret på uddeling af drikkevarer eller alkohol. Festivalen er delvis sponseret af Carlsberg
- Sikkerheden på festivalpladsen er vigtig. Tjek med os før I planlægger eksplosioner
- Der foregår mange ting samtidig, så oplæg må leve med en vis lyd fra de omkringliggende scener
- Vi er en lille planlægnings- og afviklingsgruppe. I skal derfor være klar på selv at planlægge og afvikle jeres aktivitet
Kontakt os
Kontakt program@kufestival.dk hvis I er interesserede i at indgå i festivalens program.