
Rainbow Corner
Kom og mød Queer Union KU, LGBTQIA+ medarbejdernetværket og KU’s mangfoldighedsteam i festivalens rainbow corner!
Under regnbueflag vil studerende og medarbejdere fra de to netværk og KU’s mangfoldighedsteam stå klar til at fortælle om, hvordan du kan blive medlem at et fedt fællesskab, og hvordan du kan blive involveret i indsatsen for at gøre KU til en mere inkluderende studie- og arbejdsplads.
Derudover kan du teste din viden om LGBTQIA-historie og vinde KU regnbue-merch, når fabulous Miss Boogie fører os igennem en rainbow quiz kl. 17.
Som del af KU’s indsats for at styrke inklusion og mangfoldighed på universitetet, vil der være mulighed for at byde ind med alle jeres bedste ideer, der bliver sendt videre til rektor og resten af KU’s styregruppe for ligestilling og diversitet.
Du finder os på KORTET ved regnbueflaget.
Læs mere om QUKU HER
Læs mere om medarbejdernetværket HER
Læs mere om KU’s arbejde med ligestilling og diversitet HER
RAINBOW QUIZ
Test din viden om LGBTQIA-historie med fabulous Miss Boogie!
I festivallen Rainbow Corner kan du kl. 17.00 teste din viden om LGBTQIA-historie og vinde KU regnbue-merch, når fabulous Miss Boogie fører os igennem en sjov og oplysende rainbow quiz.
Deltagelse er først-til-mølle og begrænset af, hvor mange vi kan få plads til i Rainbow Corner.
Quizzen arrangeres af Queer Union, LGBTQIA+ medarbejdernetværket og KU’s mangfoldighedsteam, som du også har mulighed for at møde i pavillonen. Under regnbueflag vil de stå klar til at fortælle om, hvordan du kan blive medlem at et fedt fællesskab, og hvordan du kan blive involveret i indsatsen for at gøre KU til en mere inkluderende studie- og arbejdsplads.



