150-året for kvinders adgang til Københavns Universitet
Med fejringen af 150-året kaster Københavns Universitet lys over, hvordan det gik til, da kvinder fik adgang til universitetet, og hvad det kom til at betyde både for kvinder, universitetet og samfundet. Jubilæet giver også anledning til at fokusere på aktuelle problemstillinger vedrørende kvinder og minoriteter i universitetsverdenen.
På årets KU Festival fejrer vi 150-året ved at navngive alle scener på festivalpladsen efter markante KU kvinder. Læs mere HER
Nielsine Nielsen (1850-1916) voksede op i Svendborg og ønskede at blive læge – en vej, der var forbeholdt mænd i Danmark. Trods modstand fra læger og professorer kæmpede hun sig gennem uddannelsessystemet. Hendes ansøgning om optagelse på medicinstudiet ved Københavns Universitet blev imødekommet i 1875 og gjorde, at hun kunne gå op til studentereksamen og derfra videre til medicinstudiet. Hendes bedrift banede vejen for kvinder i akademia, og i 1885 blev hun Danmarks første kvindelige læge.
Læs mere HER
Inge Lehmann var seismolog og pioner inden for geofysik. Hun er bedst kendt for sin opdagelse af Jordens indre faste kerne i 1936, hvilket dengang gik imod den almindelige antagelse om, at Jordens kerne var en helt flydende masse.
Da Lehmann blev født i 1888, blev kvinders intellekt ikke anset for at være på niveau med mænds – en udfordring, der dog ikke forhindrede hende i at opnå imponerende opdagelser og udmærkelser. Hun blev i 1920 cand.mag. med hovedfag i matematik fra Københavns Universitet og blev allerede i 1928 chef for det nyoprettede Geodætiske Institut, hvor hun samtidig blev udnævnt til statsgeodæt. Efterfølgende var hun medstifter og formand for Geofysisk Forening, vicepræsident i International Seismological Association og modtog æresdoktorgrader fra både Columbia University og Københavns Universitet.
Hun døde i en alder af 105 år i 1993 med en imponerende portefølje af publikationer, hædersbevisninger og en bred anerkendelse af det enestående arbejde, hun havde udført.
Astrid Friis var historiker og Danmarks første kvindelige professor. Hun dedikerede sin karriere til samspillet mellem økonomi og politik samt sin store interesse for handelshistorie.
I 1920 bestod hun magisterkonferens, og selvom Friis ikke var den første kvinde til at opnå dette, formåede hun med viljestyrke og stor selvtillid i 1945 at blive udnævnt til professor ved Københavns Universitet som den første kvinde nogensinde. Dette skete dog ikke uden kamp og mange skuffelser, som hun selv mente og undertiden kunne bevise skyldtes hendes køn. Det afholdt hende dog ikke fra at fortsætte sin akademiske karriere, hvor hun i 1949 overtog ledelsen af Institut for Historie og Samfundsøkonomi og senere blev forstander for det Historiske Institut fra 1955 til 1964. Derudover blev hun formand, bestyrelsesmedlem, æresmedlem og ridder af Dannebrogordenen allerede året efter, at kvinder for første gang kunne modtage denne anerkendelse.
Hun døde i 1966 med en lang og beundringsværdig karriere og ikke mindst som et levende bevis på, at det var muligt for kvinder at gøre akademisk topkarriere i et mandsdomineret fag.
Marie Hammer var en anerkendt zoolog, der viede sit liv til forskning i mosmider. Gennem sin imponerende karriere opdagede hun 1.000 nye arter og 150 nye slægter.
Hun blev født i 1907, hvor det var usædvanligt for kvinder at studere zoologi. På trods af dette og adskillige økonomiske udfordringer blev Hammer en af de mest berejste naturforskere nogensinde. Hun foretog ekspeditioner til bl.a. Grønland, Sydamerika, Indonesien og New Zealand. Hendes oplevelser blev senere samlet i en bog, som i 1982 indbragte hende Weekendavisens Litteraturpris.
Hammer døde i 2002 efter en lang og succesfuld karriere, der vidner om stor målrettethed, dedikation og intellekt.
Anna Hude blev Danmarks første kvindelige cand.mag. i 1887, og hun var derudover også aktiv kvinde forkæmper.
I hendes lange og imponerende karriere blev hun tildelt Københavns Universitets guldmedalje, og blev desuden den første kvindelige dr.phil. Derudover, var hun medstifter af Politisk Kvindeforening, hvis første formand hun blev i 1905.
Udover Hudes akademiske og politiske udmærkelser blev hun også offentligt kendt, da hun i 1880 begik mordforsøg på sin voldtægtsmand. Inden mordforsøget havde Hude forsøgt at begå selvmord på grund af skammen efter overgrebet. Sagen vakte især opsigt, fordi Hude fik en meget mild dom, der betød, at hun kun sad i fængsel i 5 måneder. Her fortsatte hun sine studier og gennemførte efter sin studentereksamen.
Hele Hudes liv blev dedikeret til at synliggøre kvinder og sikre bedre vilkår i både uddannelse og politik, i datidens ellers meget mandsdominerede samfund.